Nytår uden stress: De 4 lette trin

Nytårsmaden kan laves i høj kvalitet – nogle gange højere end ellers – med sous vide. Og da det meste – trin 1, 2 og 3 – kan forberedes i ugen op til nytårsaften. Så er der kun trin 4 – færdiggørelse – til nytårsaften.

       

1. Forbered

2. Vakuumer

3. Tilbered

4. Færdiggør

OBS I planen er medtaget alle retterne i menuen – tag evt. nogle af forretterne (og måske kvædemarmeladen til osten) ud, hvis det skal tage mindre tid at forberede.

Arbejdet ugen før (12-14 timer)

En uge før (2 times arbejde)

  • Klargør og vakuumer mørbrad og kylling (1 time).
  • Lav kvædemarmelade, køl af og læg i køleskab (1 time).

2-6 dage før (7-8 timer)

  • Tilbered mørbrad og kylling, køl af og læg i køleskab (1 time).
  • Lav sovs og syltede perleløg, køl af og sæt i køleskab (2-3 timer).
  • Lav ribs/chokoladeiskagens bund og chokoladeis og frys ned (2 timer)
  • Lav hollandaise, køl af og sæt i køleskab (1/2 time)
  • Tilbered rodfrugter, køl af og sæt i køleskab (1 time)
  • Lav evt. ribspure til rib/chokoladeis, køl af og sæt i køleskab (1/2 time).

Dagen før (3-4 timer)

  • Lav ribsis og gør ribs/chokoladeiskagen færdig og frys ned (1 time)
  • Klargør og vakuumer kammusling, spinat, asparges, torskeryg og læg på køl (1 time)
  • Lav skinke/brøddrys til torskeryg, køl af og hæld i en tætsluttende beholder (1/2 time)
  • Tilbered kammusling og torskeryg og læg på køl (1 time)
  • Lav kantarelstuvning og sæt på køl.

Nytårsaften (1 time + løbende færdiggørelse)

1 time før

  • Varm kød og kylling i poserne i et stort fad med varmt vand fra hanen.
  • Sæt sifon (eller pose) med hollandaise i det varme vand.
  • Tag posen med torskeryg og skålene med kantarelstuvning ud på køkkenbordet.
  • Opvarm sous vide-badet til 85°.
  • Lav salat til kyllingeroulade.

Før servering

  • Kammusling med spinat: Tilbered spinaten i sous vide-badet (85°). Tør imens kammuslingerne af og svits dem.
  • Asparges med hollandaise: Tilbered asparges i sous vide-badet (85°). Gør hollandaisen klar.
  • Torskeryg med avocado: Klargør avocado og anret med de øvrige ingredienser.
  • Kyllingeroulade: Vend dressing i salaten. Brun rouladen og skær den i skiver.
  • Sauce: Sæt den til (langsom) opvarmning i en gryde. Smag til.
  • Rodfrugtpure: Mos og færdiggør
  • Kantarelstuvning: Opvarm forsigtigt og tilsæt sidste svampe. Smag til.
  • Perleløg: Hæld væden fra
  • Oksemørbrad: Brun og skær i skiver
  • (Tag osten ud)
  • Kvædemarmelade: Anret
  • (Tag isen ud)
  • Anret isen.