Rabarber/jordbær med vaniljecreme 60°/1:00

Når man tilbereder rabarber sous vide på denne måde har er de møre men stadig med lidt bid – og farve og smag er ekstraordinær. Her blandet med friske jordbær og en blød og frisk vaniljecreme til en rigtig sommerdessert.

6 personer. Alle angivelser i klargjort vægt.

  • 200 g rabarber (af 250 g rabarber med blade, eller evt. 200 g frosne rabarberstykker)
  • 70 g (rør)sukker
  • 200 g jordbær
  • 150 g piskefløde
  • 50 g skyr
  • 1/2 vaniljestang
  • 50 g letristede hasselnødder eller pistacienødder

Trin 1.   Forbered

  1. Skyl og tør rabarberne.
  2. Fjern brune dele i bunden og skær bladene fra.
  3. Skær stænglerne i 2-3 cm stykke, evt. på skrå.
  4. Bland rabarberstykker og sukker godt sammen i en skål.

Trin 2.   Pak/vakuumer

  1. Hæld rabarberne i en pose. Brug evt. flere poser, så hver pose bliver maksimalt 3 cm tyk.
  2. Vakuumer poserne ved maksimalt tryk.

Trin 3.   Tilbered

  1. Tilbered ved den ønskede temperatur i den angivne tid.
  2. Køl poserne af og læg på køl i et par timer. Her kan de evt. holde sig flere uger i ubrudte poser.

Trin 4.   Færdiggør

  1. Skyl jordbærrene med stilken på, dup dem tørre og fjern stilken. Skær jordbærrene i ½ cm skiver.
  2. Hæld saften fra rabarberne i en skål.
  3. Bland rabarber og jordbærskiver.
  4. Pisk fløden til skum og vend skyren i.
  5. Anretning (portioner eller lavt fad): Fordel rabarberjordbær nederst og læg cremen ovenpå og hæld striber af saften øverst. Drys til sidst med grofthakkede og letristede nødder.

(C) Copyright Karsten Tanggaard 2017-18. Billeder og indhold må kun gengives med skriftlig tilladelse.