Rødkål 85°/1’20

Denne rødkål er lidt mere frisk og let end de fleste købe-rødkål, og er et godt supplement til den fede julemad.

4 personer som tilbehør

  • 250 g rødkål
  • 35 g æblecidereddike
  • 10 g honing
  • 2 g (1/2 tsk) salt
  • 20 g valnødder (evt.)
  • Evt. krydderier i posen som allehånde, kanelstang, laurbærblad og stjerneanis

Trin 1.   Forbered

  1. Hvis man bruge en almindelig vakuumsuger/skinne skal man først fryse eddike, salt og honning i posen (læg det fladt i fryseren, så fryser det på en halv time), ellers suges væden ud af posen og ind i maskinen under vakuumeringen.
  2. Snit rødkålen meget fint. 

Trin 2.   Pak/vakuumer

  1. Læg rødkålen i posen til de andre ingredienser (sammen med evt. krydderier). 
  2. Vakuumer ved maksimalt tryk.

Trin 3.   Tilbered

  1. Tilbered i den angivne tid.

Hvis maden tilberedes sous vide nogle dage i forvejen

  • Lad maden blive i posen og køl den ned med rindende, koldt vand og læg på køl. Her kan det holde sig i en uge.
  • Inden videre tilberedning: Læg posen i varmt hanevand en halv time for at lune maden.

Trin 4.   Færdiggør

  1. Tag rødkålen ud af poserne og læg den på det opvarmede serveringsfad. Drys evt. med hakkede valnødder og server straks.

(C) Copyright Karsten Tanggaard 2017-18. Billeder og indhold må kun gengives med skriftlig tilladelse.